fredag den 4. december 2009

Miracle'tea the fluslayer!

.. Inspireret af buffy - noget skulle den jo hedde og en "influenzadræber" er den ihvertfald næsten ;)
Jeg har været en hel del syg her på det sidste og da kæreste ved en masse kloge ting om mad fortalte han mig om den her te man kunne lave. Den kan nå at bremse en influenza hvis man kan mærke den er på vej, og den kan dulme en omgang der stadig er igang. Den er sund og proppet med antioxidanter.. og så dufter og smager den skønt!!! :D (efter min mening ihvertfald ;)

DU SKAL BRUGE:
- Frisk ingefær
- Kanel (stødt eller hele kanelstænger)
- Grøn/Sort/Hvid te (gerne en blanding sagde kæreste men jeg har kun brugt grøn)
- Citroner (friske!)
- Cayennepeber (eller hvordan det nu staves)
- Honning

DET GØR DU:
Kog en liter vand i en elkedel. Riv ingefær og pres citronen. Put herefter alle ingredienser ned i en termokande og hæl vandet over. Lad det trække i ca. 5min. Man styre selv mængderne af de forskellige ingredienser så man kan tilpasse den til en selv. Jeg bruger en god håndfuld revet ingefær, 2 spsk. honning og en hel citron til en liter. Kanelen har jeg brugt i stænger så der har jeg bare taget sådan 8cm. Pas på med cayennepeberet! Det er godt for halsen men er super stærkt så der skal man lige være varsom.

Håber det smager - jeg ved det virker! - ENJOY :D

Ingen kommentarer: